Se videoen og få et overblik
Du kan få et ret godt overblik over de avancerede spikeball-regler ved at se denne video:
1: Udstyr og bane
1.1. Udstyr
1.1.1. Reglementeret udstyr
Der skal bruges et Spikeball Pro-sæt og en bold til officielt turneringsspil.
1.1.2. Sættets indhold og dimensioner
Et Spikeball Pro-sæt består af 5 ring-stykker, 5 ben og et net. Sættet har en diameter på 91,5 cm meter og en højde på 20 cm.
1.1.3. Netspænding
Spændingen på nettet skal være ensartet hele vejen igennem. En bold, der tabes fra en højde på 1,5 meter fra jorden, skal hoppe 51 cm op fra nettet (målt fra bunden af bolden).
1.1.4. Boldopblæsning
Bolden skal være oppustet til 30,5 cm i omkreds. Ved hjælp af Pro Set-måleapparatet skal bolden berøre siderne af måleapparatet og kunne passere igennem med et let tryk.
1.2. Banen
1.2.1. Baneelementer
En rundnetbane består af sættet, servicelinjer, No Hit Zone-linjen og den udpegede spilleplads.
1.2.2. Opstilling af banen
Der anbefales et minimum på 9×9 meter for hver bane, men der er ingen out of bounds. Hvis det er nødvendigt, vil SRA sætte et loft over antallet af hold, der kan tilmelde sig en turnering, så hver bane stadig kan have 30 x 30′ plads.
1.2.3. Servlinjer
Når det er muligt, skal der tegnes en servlinje-cirkel 2,1 meter fra kanten af sættet eller 2,6 meter fra midten af sættet. Der skal tegnes markeringer ved hver af de fire startpositioner for serven. Når det er indendørs eller ikke er muligt at tegne linjer, kan der anbringes tape 2,1 meter fra kanten af sættet eller 2,6 meter fra sættets centrum med lige store intervaller rundt om sættet for at skitsere en cirkel og servepositioner.
1.2.4. No Hit Zone-linjer
Når det er muligt, skal der tegnes en cirkel med en no hit zone-linje 30 cm fra sætkanten eller 91 cm fra midten af sættet. Når det er indendørs eller ikke er muligt at tegne linjer, kan der anbringes tape 30 cm fra sætkanten eller 91 cm fra sættets centrum med lige store intervaller rundt om sættet for at skitsere en cirkel.
2: Deltagere
2.1. Holdsammensætning
Et hold består af 2 spillere.
2.2. Spillernes udstyr/beklædning
2.2.1. Spillerne kan bære fodboldstøvler, kondisko eller spille barfodet på eget ansvar. Det er ikke tilladt at bruge skomed farlige dele, f.eks. baseballksko i metal, spike-sko eller slidte/ ødelagte dupper med skarpe kanter.
2.2.2. Spillere må bære briller på eget ansvar.
2.2.3. Spillerne må bære ethvert blødt tøj, der ikke bringer andre spilleres sikkerhed i fare eller giver urimelige fordele.
2.2.4. Kompressionsbind (f.eks. knæbind) må bæres som beskyttelse eller støtte.
2.2.5. Spillere må ikke bruge tøj eller udstyr til at hæmme eller hjælpe boldens eller en anden spillers bevægelse på uretfærdig vis.
2.2.6. Turneringslederen forbeholder sig ret til at nægte en spiller udstyr eller tøj, der ikke overholder disse retningslinjer.
2.3. Upassende navne og grafik
SRA forbeholder sig ret til at ændre et holdnavn, holdlogo, trøjegrafik eller uniform, hvis det er upassende for den specifikke begivenhed eller organisationen som helhed.
3: Spilformat
3.1. At score et point
Roundnet spilles ved hjælp af “rally scoring”; point kan vindes af det servende eller det modtagende hold. Et hold scorer et point, når:
3.1.1. Modstanderholdet ikke kan returnere bolden
3.1.2. Modstanderholdet begår en fejl
3.1.3. Modstanderholdets server har to på hinanden følgende fejl.
3.2. Ombold
Et point spilles om, når:
3.2.1. Holdene er uenige om lovligheden af et slag.
3.2.2. Holdene er uenige om en overtrædelse.
3.2.3. Visse typer af hindringer forekommer, se kapitel 6 for nærmere oplysninger.
3.2.4. Der er forstyrrelser udefra (dvs. en spiller, bold eller anden genstand udefra forhindrer spillet).
3.2.5. Hvis et point spilles om, efter at et lovligt serveparti er slået, genoptages spillet med samme score, spillerpositioner og serveringsrækkefølge. Serveren starter med sin første serv. Hvis et point spilles om, fordi holdene ikke kan blive enige om, hvorvidt serven er lovlig, genoptages spillet med samme score, spillerpositioner og serveorden samt fejltælling.
3.3. Rally
Et rally er en sekvens af spilhandlinger mellem det øjeblik, hvor serven bliver slået, og det øjeblik, hvor bolden er ude af spil.
3.3.1 Hvis det servende hold vinder et rally, scorer de et point og fortsætter med at serve.
3.3.2 Hvis det modtagende hold vinder et rally, scorer de et point og skal serve næste gang.
3.4. At vinde et spil
Et spil vindes af det hold, der først scorer det angivne antal point (typisk 15 eller 21).
3.4.1. Kampene skal vindes med to point, medmindre andet er angivet. I tilfælde af uafgjort 14- 14 eller 20-20 fortsætter spillet, indtil der er opnået en føring på 2 point (17-15 eller 27-25).
3.4.2. Hard cap
Efter turneringslederens skøn kan visse spil få et hard cap, hvilket betyder, at hvis der er uafgjort ved et bestemt antal point, vinder det næste point. For eksempel i spil med et hard cap på 25, hvis der står 24 til 24, afgøres spillet ved det næste point. Hard caps bør fastsættes, inden kampene starter.
3.5. At vinde en kamp
En kamp er vundet, når et hold vinder det angivne antal kampe (typisk 2).
3.6. Udeblivelse
Et hold, der ikke er i stand til eller nægter at spille, når det bliver opfordret til det, kan efter turneringslederens skøn blive underlagt et tab ved forfeit.
3.7. Afgørelse af hvem der server og modtager
3.7.1. Et spil
Vinderen af et møntkast eller et spil sten, saks, papir (bestemt af TD) får lov til at vælge serv/modtagning eller startpositioner.
3.7.2. To kampe
I turnerings-spil får holdet med den højeste seedning lov til at vælge serv/modtagning, startpositioner eller udskyde den første kamp. Hvis det højest seedede hold udskyder sit valg, får det lavere seedede hold lov til at vælge serve/receive eller startpositioner i kamp 1. Valget af serve/receive eller startpositioner skifter i den anden kamp.
3.7.3. Kampe med tre spil – Hvis kampen går til tredje spil, bliver der kastet mønt eller spillet et spil sten, saks, papir (bestemt af TD), og vinderen får valget mellem at serve/modtage eller vælge startpositioner i tredje spil.
3.8. Positioner
3.8.1. De fire spillere starter opstillet i fire positioner rundt om sættet med 90 graders mellemrum. Holdkammeraterne placerer sig ved siden af hinanden. Alle spillere skal starte med alle kontaktpunkter bag servicelinjen (dvs. 2,1 meter fra nettet).
3.8.2. De opstillede positioner skal bruges under hele kampen. Typisk er positionerne parallelle og vinkelrette på feltets orientering. Positionerne vil blive angivet med et tegn, når det er muligt.
3.8.3. I starten af en kamp fastsætter det servende hold sine positioner først. Den spiller, der er opstillet i højre side, er den, der begynder med at serve. Når det servende hold er indstillet, placerer det modtagende hold sine spillere.
3.8.4. Modtageren er den spiller, der er placeret 180 grader over for serveren. Når serveren er sat, kan modtageren justere sin position og kan frit bevæge sig hvor som helst uden afstandsbegrænsninger.
3.8.5. Kun den udpegede modtager kan modtage serven.
3.8.6. De to andre spillere må først bevæge sig fra deres positioner, når bolden er ramt af serveren.
3.8.7. Hvis det servende hold vinder pointet, skifter serveren position med sin makker og server til det andet medlem af modstanderholdet.
3.8.8. Efter hver 5. point roterer spillerne en position mod uret for at udligne forholdene.
3.8.9. Hvis en ikke-modtagende eller ikke-servende spiller tager et skridt, før bolden rammes af serveren, mister vedkommende pointet. I tilfælde, hvor både den ikke-modtagende og den ikke-serverende spiller bevæger sig, før bolden rammes af serveren, mister det hold, der bevægede sig først, pointet. Hvis overtrædelserne sker samtidig, spilles pointet om.
3.9. Time-outs
3.9.1. 60-sekunders timeouts
Holdene får tildelt én 60-sekunders timeout pr. kamp. Time-out’en må ikke kaldes under et point. Time-out’en må ikke kaldes mellem 1. og 2. serv, med undtagelse af en time-out ved skade. Holdene må ikke forlade banen og bør have forfriskninger eller udstyr opbevaret i nærheden af banen inden kampen.
3.9.2. Skadetimeouts – En skadet spiller får højst 5 minutters restitutionstid én gang pr. kamp. Se 3.13.1 for nærmere oplysninger.
3.10. Tid mellem point
Point skal spilles efter hinanden uden pauser. Efter at rallyet er afsluttet, skal bolden straks hentes tilbage. Når bolden er blevet hentet og givet til serveren, skal denne stille sig i position, sige scoren højt og slå sit serveparti. Efter at have råbt scoren og holdt en kort pause (højst 2 sekunder; se 4.5.1) har serveren 5 sekunder til at slå bolden. Forsinkelse af disse handlinger resulterer i en advarsel om forsinkelse af spillet. Efter at have modtaget en advarsel for forsinkelse af spillet vil enhver yderligere overtrædelse blive betragtet som en fejl.
3.11. Tid mellem kampene
Spillerne får 3 minutter mellem kampene. Spillerne skal blive i nærheden af deres bane. Hvis de ikke er klar til at starte efter pausen, vil det medføre en advarsel om forsinkelse af spillet efter 3 minutter. Hvis spillerne ikke er klar inden for det næste minut, gives der et point til modstanderholdet. Der gives et ekstra point for hvert minut, som holdene er forsinkede.
3.12. Udskiftning og justering af udstyr
I tilfælde af at et sæt eller en bold ikke længere er egnet til spil, skal spillet sættes på pause, mens der findes en erstatning. Når det er udskiftet, genoptages spillet med samme score, spillerpositioner og serverækkefølge og situation (dvs. 1. vs. 2. serve, antal resterende timeouts, straffe/advarsler, der stadig er gældende osv. Hvis et net flyttes ud af sin position eller ændres fra sin oprindelige tilstand (dvs. et benstykke bliver vendt ind, nettet falder af en krog osv.), skal det tilbageføres til sin oprindelige position og tilstand, før spillerne sætter sig til næste point.
3.13. Ekstraordinære afbrydelser
3.13.1. Skade
I tilfælde af en skade afbrydes spillet. Når spilleren begynder at modtage pleje (hvis den er tilvejebragt), har han/hun 5 minutter til at vende tilbage til spillet. Hvis spilleren ikke er i stand til at vende tilbage til spillet, inden de 5 minutter er gået, skal holdet give afkald på den pågældende kamp. Hvis spilleren vender tilbage til spillet og bliver skadet igen, skal han/hun vende tilbage til spillet inden for et minut, ellers skal han/hun forlade spillet. Enhver yderligere skadespause i løbet af kampen, der varer mere end 15 sekunder mellem to point, medfører, at den skadede spiller må forlade spillet.
3.13.2. Eksterne forstyrrelser
I tilfælde af en ekstern forstyrrelse, der forhindrer spillet i at blive spillet, skal spillet sættes i pause. Når spillet kan genoptages, fortsætter spillet med samme score, spillerpositioner og serverækkefølge og situation (dvs. 1. vs. 2. serve, antal resterende timeouts, straffe/advarsler, der stadig er gældende osv.) som før.
4: Serv
4.1. Første serv i kampen
Vinderen af et møntkast eller et spil sten, saks, papir (bestemt af TD) får lov til at vælge serv/modtagning eller startpositioner. I turneringsspil kan den højest seedede vælge serv/modtagning, side eller udskyde (se 3.7).
4.2. Servrækkefølge
4.2.1. Det indledende servehold bestemmer, hvilken spiller fra deres hold der skal starte som server. Serveren starter til højre for sin partner. Denne spiller fortsætter med at serve, indtil det modtagende hold vinder et point.
4.2.2. Når det modtagende hold vinder et point, får de servebesiddelse, og spilleren på venstre side begynder at serve for deres hold. Herefter skifter serveholdet mellem holdkammeraterne efter hvert skift af servebesiddelse. Denne firepersoners rækkefølge fortsætter resten af spillet.
4.2.2.1. Startpositionerne skal være med til at sikre, at alle spillere er i de rigtige positioner, og at scoringen er korrekt. Når et holds score er lige, skal serveren stå til højre for sin partner. Når et holds score er ulige, skal serveren stå til venstre for sin partner. Når et spil starter, er det servende holds score 0, så serveren starter fra højre side. Serveretten skifter, når modstanderholdet scorer et point. De har nu 1 og begynder derfor at serve fra venstre.
4.2.3. Rækkefølge i en ny kamp
Den proces, der er angivet i 4.2.1 og 4.2.2, sker hver kamp, så serveringsrækkefølgen behøver ikke at være den samme i flere kampe.
4.3. Servposition
Hvis det serverende hold vinder pointet, skifter serveren position med sin partner og server til det andet medlem af modstanderholdet.
4.4 Karakteristika ved serven
4.4.1. Før serveren server, skal serveren indstille sin position med alle kontaktpunkter bag 2,1-meters servelinjen
4.4.2. Efter at have indstillet servepositionen og under servehandlingen – herunder svinget, opfølgningen og momentumet fra handlingen – skal alle kontaktpunkter forblive bag 2,1-meters-servelinjen.
4.4.3. Mindst én fod skal bevare et enkelt kontaktpunkt med jorden, indtil bolden rammer nettet.
4.4.4. Serveren må tage et skridt i en hvilken som helst retning. Denne handling etablerer pivotfoden. Når ikke-pivotfoden rører jorden, skal denne også bevare ét kontaktpunkt.
4.4.5. Bolden skal bevæge sig mindst 10 cm væk fra udgangspunktet, før den rammes i serven. Bemærk: idéen med denne regel er at sikre, at det modtagende hold kan se, at bolden er blevet frigivet og kan se, at den er blevet slået lovligt. Hvis ingen af disse to aspekter er i tvivl, er opkastet i overensstemmelse med hensigten med reglen.
4.4.6. Serven skal være slås. Bolden må ikke gribes eller kastes.
4.4.7. Serves kan slås med en hvilken som helst kraft; korte serve er tilladt.
4.4.8. Serve må ikke være højere end modtagerens skulder, når den er i en atletisk stilling. (Se 4.5.1.2 og 4.6.8) Der er ingen begrænsning for den vinkel, som serven kan slås i.
4.5 Udførelse af serv
4.5.1. Serveren skal sætte fødderne centreret over deres korrekte position (se 3.8.2). Inden serveren starter sin servebevægelse, siger han pointscoren til modtageren, idet han placerer det servende holds score før det modtagende holds score og holder en kort pause (max. 2 sekunder) for at sikre sig, at modtageren er klar, og at der er enighed om scoren. Modtageren kan flytte sig fra sin position, når serveren har stillet op.
4.5.1.1. Hvis serveren ikke angiver scoren, angiver den forkerte score eller angiver scoren, mens han er i færd med at serve, kan det modtagende hold anmode om at få pointet spillet igen inden deres anden berøring. Bemærk – idéen med reglen er at sikre sig, at det andet hold er klar, og at afgøre eventuelle pointforskelle, inden pointene begynder. Lad være med at være en idiot.
4.5.1.2. Servmodtagerens atletiske holdning fastlægger servezonen. En atletisk holdning defineres ved let bøjede knæ, fødderne er lidt bredere end skulderafstand fra hinanden og brystet er placeret over fødderne.
4.5.2. Hvis serveren begår en servicefejl (se 4.6), har serveholdet et forsøg mere til at slå en lovlig serv.
4.5.2.1. Hvis serveren begår en servicefejl, har en af spillerne på det modtagende hold indtil bolden rammes for anden gang, der er et skift af boldbesiddelse eller umiddelbart (dvs. inden for ~3 sekunder) efter en dødbold til at kalde “fejl”. Serveren får derefter tildelt en anden serv. Hvis der kaldes “fejl” for anden gang, tildeles det modtagende hold et point.
4.5.2.1.1. Hvis der sker en fejl og derefter en overtrædelse af det modtagende hold før bolden er slået for anden gang, eller hvis der sker et skifte i boldbesiddelse, tager fejlen præcedens over overtrædelsen.
4.5.2.2. Det modtagende hold kan vælge at spille igennem en fejl. Undtagelse 4.6.9 – 4.6.13. Medmindre en spiller eller observatør foretager et kald, er spillet igang. Det modtagende hold er ikke forpligtet til at sige noget, hvis de vælger at spille gennem en fejl.
4.6. Servfejl
4.6.1. Bolden er ramt før den bevæger sig 10 cm væk fra udgangspunktet.
4.6.2. Efter at have stillet sig i servestilling eller under serven – herunder svinget, opfølgningen og momentet fra handlingen – har serveren kontakt på eller inden for 2,1-meters servicelinjen. Dette omfatter kontakt med en spiller, der befinder sig på eller inden for 2,1-meters servelinjen.
4.6.2.1. Det er en fejl, selv hvis bolden er erklæret død før serveren har kontakt på eller inden for 2,1 meters servicelinjen.
4.6.2.2. Serveren må kun lave kontakt inden for 2,1 meters servicelinjen efter at have demonstreret, at momentum fra handlingen er stoppet og efter at have genetableret den kropslige kontrol.
4.6.3. Bolden er grebet eller kastet. Se 5.3.2.
4.6.4. Serveren opretholder ikke ét kontaktpunkt med sin pivotfod, før bolden rammer nettet.
4.6.5. Efter at have taget et skridt holder serveren ikke et kontaktpunkt med sin ikke-pivotfod, før bolden rammer nettet.
4.6.6. Bolden rammer kanten eller benene direkte.
4.6.7. Side pockets (Bemærk: back- og front pockets er lovlige med undtagelse af 4.6.7.2.3.)
4.6.7.1. Side Pocket
Efter at have ramt en sidedel af nettet ændres boldens horisontale bane mod den modsatte side.
4.6.7.1.1. En bold, der rammer inden for den venstre tredjedel af nettet og bevæger sig til højre, eller en bold, der rammer inden for den højre tredjedel af nettet og bevæger sig til venstre, er en lomme.
4.6.7.1.2. Venstre eller højre side af nettet bestemmes i forhold til en midterlinje, der er parallel med boldens vandrette indgangsvinkel.
4.6.7.1.3. En bold, der rammer inden for sidelommeområdet og ikke bevæger sig i den modsatte retning, er lovlig.
4.6.7.2. Baglomme
Efter at have ramt den bageste eller sideafsnit af nettet, bliver boldens lodrette bane stejlere. (Bemærk – dette er baseret på, hvor bolden forlader nettet, ikke hvor den oprindeligt berører nettet).
4.6.7.2.1. En bold, der rammer inden for den bageste tredjedel af nettet og kommer ud i en stejlere vinkel end den kom ind i nettet, eller en bold, der rammer inden for sidedelen af nettet og kommer ud i en stejlere vinkel end den kom ind i nettet, er lovlig.
4.6.7.2.2. Bagkant af nettet bestemmes i forhold til en midterlinje vinkelret på boldens vandrette indgangsvinkel.
4.6.7.2.3. Det er en back pocket fejl, hvis bolden ikke bevæger sig fremad. Alle dele af bolden skal lande ud over det fjerneste punkt i sættet i forhold til boldens vandrette indgangsvinkel.
4.6.7.3. Front Pocket (ofte kaldet nær nettet) – efter at have ramt den forreste del af nettet bliver boldens lodrette bane lavere.
4.6.7.3.1. En bold, der rammer inden for den forreste tredjedel af nettet og kommer ud i en lavere vinkel, end den kom ind, er lovlig.
4.6.7.3.2. Forreste del af nettet bestemmes i forhold til en centerlinje vinkelret på boldens vandrette indgangsvinkel.
4.6.8. Alle dele af bolden er over det højeste punkt på modtagerens skuldre, når de berører bolden, eller når bolden passerer dem. Hvis modtageren i forbindelse med modtagelsen sænker sine skuldre, vil skulderhøjden blive bedømt ud fra den tidligere atletiske holdning. Hvis modtageren i forbindelse med modtagelsen hæver sine skuldre, vil skulderhøjden blive bedømt ud fra den nye position.
4.6.9. Bolden rammer helt ved siden af sættet.
4.6.10. Bolden lander under sættet, også kendt som en “Lobster Trap”.
4.6.11. Bolden kommer i kontakt med sættet (ben, ring, net) flere gange.
4.6.12. Efter at bolden er servet, er den første kontakt foretaget af en spiller på det servende hold (dvs. en spiller rammer sin makker med serven).
4.6.13. Bolden kastes istedet for at blive slået. Når bolden er frigivet, tæller det at tabe, fange eller svinge til og misse et kast alle som en fejl.
4.6.14. Der er tale om en overtrædelse af timingen. Se 3.10.
5: At spille bolden
5.1. I spil
Bolden er i spil fra det øjeblik, hvor serveren rammer den, indtil et af følgende sker:
5.1.1. En servefejl opstår og/eller kaldes af det modtagende hold eller en observatør.
5.1.2. En overtrædelse sker og/eller kaldes af et hold eller en observatør.
5.2. Slå til bolden
5.2.1. Et slag er enhver kontakt med bolden fra en spiller.
5.2.2. Et hold har ret til maksimalt 3 slag skiftevis af spillere til at returnere bolden til sættet. Hvis der bruges flere, begår holdet overtrædelsen “Fire slag” og taber pointet.
5.2.3. Kontakter i træk
En spiller må ikke ramme bolden to gange i træk. Undtagelse se regel 5.3.5.
5.2.4 Samtidige kontakter
Hvis holdkammerater rører bolden samtidig, tæller det som to slag. En af holdkammeraterne kan tage det næste slag, forudsat at de ikke allerede har brugt alle tre slag.
5.3. Karakteristika ved et slag
5.3.1. Bolden må berøre enhver del af kroppen.
5.3.2. Bolden skal rammes, ikke smides eller kastes. Et slag betyder, at bolden preller tilbage fra kontaktpunktet på spilleren.
5.3.2.1. En catch sker, hvis bolden kommer til at hvile på en hvilken som helst del af spilleren. Bolden må således ikke hvile i spillerens hånd (f.eks. under hævning) eller andre steder på spillerens krop.
5.3.2.2. Et throw sker, hvis boldens bevægelsesretning ændres ved længerevarende kontakt. Et kast opstår, når en spiller afslutter sit skud i en anden vinkel end ved kontaktstart. Nogle eksempler på dette er, når en spiller dykker efter en bold uden for rækkevidde og kaster den bagud i stedet for at ramme bolden rent, eller når en spiller slår et drop shot og først berører bolden i en vinkel, men gennem længerevarende kontakt ender i en anden vinkel.
5.3.3. Spillerne må ikke ramme bolden med to hænder. Undtagelse se reglerne 5.3.4 og 5.3.5.
5.3.4. Ved holdets første slag ved en boldbesiddelse må bolden berøre forskellige dele af kroppen, forudsat at berøringerne finder sted samtidig.
5.3.5. Ved holdets første slag ved en boldbesiddelse må bolden berøre forskellige dele af kroppen efter hinanden, forudsat at berøringerne sker i én og samme aktion. Disse på hinanden følgende berøringer tæller som ét slag. En spiller må dog ikke have på hinanden følgende berøringer på den samme hånd (dvs. håndflader til fingre). Dette har til formål at reducere tvetydigheden omkring ulovlige berøringer.
5.3.6 Ved holdets første træffer på en boldbesiddelse må en spiller ramme bolden én gang mere i træk, hvis han/hun først rammer bolden, før bolden har påbegyndt en nedadgående bane. Denne handling vil blive talt som et andet slag.
5.3.6.1. På hinanden følgende kontakter som beskrevet i 5.3.6. er ikke tilladt ved servmodtagelse.
5.3.6.2. På hinanden følgende kontakter som beskrevet i 5.3.6 må ikke resultere i et øjeblikkeligt slag på nettet.
5.4. Overtrædelser i spillet af bolden
5.4.1. Fire slag
Et hold slår bolden mere end tre gange, før den returneres til sættet.
5.4.2. Ikke-rebound
Bolden bliver fanget eller kastet.
5.4.3. Tohåndsslag
En spiller slår bolden med begge hænder samtidig. Undtagelse se regel 5.3.4.
5.4.4. Dobbeltkontakt
En spiller rammer bolden to gange efter hinanden, eller bolden kommer i kontakt med forskellige dele af hans/hendes krop efter hinanden. Undtagelse se regel 5.3.5.
5.5. Slag på nettet
5.5.1. Ulovlige slag på nettet
Når bolden returneres til sættet, resulterer returneringen i tab af point til det rammende hold, hvis:
5.5.1.1. Bolden kommer i kontakt med en hvilken som helst del af jorden.
5.5.1.2. Bolden ved sin første kontakt med sættet rammer kanten, benene eller nettets underside.
5.5.1.3. Bolden hopper flere gange på nettet eller hopper på nettet og rammer derefter sættet på vej ned.
5.5.1.4. Bolden har en langvarig rulning på nettet.
5.5.2 Pocket
Under et rally er ethvert slag, der ændrer boldens bane på grund af boldens nærhed til kanten, uden at den berører kanten (dvs. pocket), lovligt. Bemærk, dette er ikke lovligt i serven.
5.5.3 Roll-up
Under et rally er et hårdt slag, hvor bolden lander helt på nettet og efterfølgende ruller ind i kanten og derefter ud af nettet (dvs. roll-up), lovligt.
5.5.4. Skift af boldbesiddelse
5.5.4.1. Besiddelsen skifter, når bolden kommer ud af nettet. Ingen af holdene må berøre bolden, mens den er i kontakt med nettet.
5.5.5. Andre overtrædelser af slagreglerne. Alle resulterer i tab af point.
5.5.5.1. En forsvarsspiller forsøger at spille bolden uden for tur.
5.5.5.2. En offensiv spiller slår et skud ud over nettet, som efterfølgende rammer ham selv eller hans eller hendes holdkammerat.
5.5.5.3. En spiller er i kontakt med bolden, mens bolden er i kontakt med nettet.
5.6. No Hit Zone
5.6.1. Området på 46 cm omkring kanten af nettet er No Hit Zone. Det sidste slag i alle boldbesiddelser skal indledes uden for dette område.
5.6.2. Det er et pointtab for det angribende hold, hvis den angribende spiller på det sidste slag i rallyet har kontakt på eller inden for No Hit Zone, mens han er i gang med at slå. Dette omfatter kontakt med en spiller, der befinder sig på eller inden for No Hit Zone. (Dvs. at slagspilleren ikke må bruge en anden spiller inden for No Hit Zone til at genetablere sin kropslige kontrol).
5.6.2.1. Slaghandlingen omfatter svinget, opfølgningen og momentumet fra handlingen.
5.6.2.2. Det er tab af point, hvis spillerens momentum får spilleren til at berøre noget inden for No Hit Zone, herunder en anden spiller.
5.6.2.3. Det er tab af point, selv om bolden erklæres død før spilleren kommer i kontakt med bolden inden for No Hit Zone.
5.6.2.4. Slagspilleren må kun foretage kontakt inden for No Hit Zone efter at have demonstreret, at momentum fra handlingen er stoppet, og efter at have genetableret den kropslige kontrol.
5.6.3. Hvis en spiller af en eller anden grund har berørt No Hit Zone, kan denne spiller ikke foretage det sidste slag i en boldbesiddelse, før begge fødder har fået kontakt med spillefladen helt uden for No Hit Zone.
5.6.4. En spiller kan til enhver tid komme ind i No Hit Zone, undtagen når spilleren foretager det sidste slag i en boldbesiddelse.
5.7. Kontakt med sættet
Enhver kontakt med sættet af en spiller (ring, ben eller net) under et rally resulterer i en “sætkontakt”-overtrædelse for den fejlende spiller og er tab af point for det pågældende hold.
6: Hindringer
6.1. Retten til fri bevægelse
De spillere, hvis tur det er til at spille bolden, har ret til at være fri for modstandernes forstyrrelser.
6.1.1. Rækkefølgen, i hvilken spillerne lovligt kan komme i kontakt med bolden, afgør, hvem der har retten til vejen. En spiller, der lovligt kan berøre bolden før en anden spiller, har retten til vejen.
6.2. Modtagernes ansvar
For at undgå forstyrrelser skal spillere, der ikke spiller bolden, gøre alt for at give de andre spillere:
6.2.1. Uhindret direkte adgang til bolden efter afslutning af en rimelig gennemspilning;
6.2.2.2. Frihed til at ramme bolden med et rimeligt sving;
6.2.2.2.1. For at sikre spillernes sikkerhed vil ethvert forsvarsforsøg (fod, hånd, knæ osv.) inden for den imaginære cylinder, der rejser sig fra kanten af nettet, resultere i et point til det rammende hold, når en angribende spiller befinder sig inden for sin arms rækkevidde af nettet Modstanderholdet kan gå ind i cylinderen for at spille bolden, efter at slagspillerens efterspil er afsluttet.
6.2.2.2. En spillers overdrevne sving kan bidrage til interferens for modstanderen, når det bliver sidstnævntes tur til at spille bolden.
6.3. Hvornår kan der dømmes hindring?
Der foreligger en hindring, hvis modstanderen ikke opfylder nogen af kravene i 6.2.1 eller 6.2.2, selv om modstanderen gør alt for at opfylde disse krav.
6.4. En spiller, der støder på en mulig hindring
En spiller der støder på en mulig hindring, har valget mellem at fortsætte spillet eller at stoppe spillet.
6.4.1. En spiller, der ønsker en ombold eller et point, skal straks stoppe spillet og sige “Hinder”.
6.5. Replay
Et replay eller point skal ikke tillades, hvis:
6.5.1. Der var ingen forstyrrelse eller forstyrrelsen var så minimal, at spillerens frihed til at komme til at spille bolden ikke blev påvirket;
6.5.2. Interferens fandt sted, men enten ville spilleren ikke have foretaget en god berøring, eller spilleren har ikke gjort alt for at komme til og spille bolden;
6.5.2.1. Hvis spilleren har gjort alt for at komme til bolden (uden farlig fysisk kontakt) er det en væsentlig faktor for at afgøre, om spilleren ville have lavet en god berøring. I enhver tvivlsom situation bør spillerens sikkerhed være den højeste prioritet.
6.5.3. Spilleren bevægede sig forbi det sted, hvor der var interferens, og spillede videre.
6.5.4. Spilleren skabte interferensen i bevægelsen hen til bolden.
6.5.4.1. Dette sker, når modstanderen klart giver fri bane, men spilleren tager en indirekte vej. Dette er forskelligt fra en situation, hvor en spiller, i et forsøg på at komme tilbage fra en uheldig position, ikke har direkte adgang til bolden. I denne situation forudser spilleren, at modstanderen slår bolden i en retning, begynder at bevæge sig i den retning, men efter at have gættet forkert ændrer han retning og forhindres af modstanderen. Hvis spilleren i tilstrækkelig grad demonstrerer, at han ville have haft en god berøring, vil 6.6 – 6.7 afgøre resultatet af hindringen.
6.6. Interferens
Det forhindrede hold får et point, hvis der var en interferens, som modstanderen ikke gjorde alt for at undgå, og spilleren ville have haft en god berøring.
6.7. Ombold ved interferens
Det hindrede hold får et omspil, hvis der var en interferens, som modstanderen gjorde alt for at undgå, og spilleren ville have haft en god berøring.
6.7.1. Eventuelle fejl nulstilles.
7: Opførsel
7.1. Sportslig opførsel
7.1.1.1. Deltagerne skal kende de officielle SRA-regler og overholde dem.
7.1.2. Deltagerne skal spille med integritet. Ansvaret for fair play ligger først og fremmest hos spillerne. Hvis en deltager ved, at han/hun har begået en form for overtrædelse, er det hans/hendes pligt at gøre opmærksom på det.
7.1.3. Deltagerne skal acceptere observatørernes beslutninger med sportslig opførsel uden at bestride dem. I tilfælde af tvivl eller forvirring kan der anmodes om en præcisering.
7.1.4. Deltagerne skal afholde sig fra handlinger eller holdninger, der har til formål at påvirke observatørernes beslutninger.
7.2. Fair Play
Deltagerne skal opføre sig respektfuldt og høfligt i en ånd af fair play, ikke kun over for observatørerne, men også over for modstandere, partnere, tilskuere eller turneringspersonale.
7.3. Upassende opførsel
Upassende opførsel af en spiller over for observatører, modstandere, partnere, tilskuere eller turneringspersonale klassificeres i tre kategorier alt efter forseelsens alvorlighed.
7.3.1. Uhøflig opførsel
Handling i strid med god opførsel eller moralske principper.
7.3.2. Krænkende opførsel
Ærekrænkende eller fornærmende ord eller fagter eller enhver handling, der udtrykker foragt.
7.3.3. Aggression
Faktisk fysisk angreb eller aggressiv eller truende adfærd.
7.4. Sanktionsskala for forseelser
7.4.1. Advarsel
Den første uhøflige opførsel i kampen af en spiller sanktioneres med en advarsel af observatøren eller turneringslederen.
7.4.2. Straf
Den anden uhøflige opførsel i samme kamp af samme spiller straffes med et point af observatøren eller turneringslederen. Den første krænkende opførsel i samme kamp af en spiller straffes med et point tildelt af observatøren eller turneringslederen.
7.4.3. Diskvalifikation
Den tredje uhøflige opførsel i samme kamp af den samme spiller straffes med turneringsdiskvalifikation af observatøren eller turneringslederen. Den anden krænkende opførsel i samme kamp af en spiller sanktioneres med turneringsdiskvalifikation af observatøren eller turneringslederen. Det første fysiske angreb eller underforståede eller truende aggression straffes med turneringsdiskvalifikation af observatøren eller turneringslederen.
7.5. Dårlig opførsel før og mellem kampe/kampe
Dårlig opførsel før, mellem eller efter kampe sanktioneres i henhold til regel 7.4, og sanktioner gælder i følgende kampe. Hvis denne forseelse ikke er observeret af en turneringsofficial, skal den indberettes til turneringslederen. Når en spiller modtager en straf, får han/hun ikke længere advarsler i efterfølgende kampe i den pågældende begivenhed. Sanktioner vil starte på strafniveau
8: Regelhåndhævelse og løsning af konflikter
8.1. Udråb af servfejl
– se 4.5.2.1.
8.2. Slag- og spilovertrædelser
Slagovertrædelser (som f.eks. et direkte træf på kanten) eller spilovertrædelser (som f.eks. kontakt med sættet) skal kaldes straks efter, at de er opstået, ved at sige “violation” og stoppe spillet.
8.3. Kald af hindring
Hindringer skal kaldes straks efter, at de er opstået, ved at sige “hinder” eller “violation” og stoppe spillet.
8.4. Uenighed
Hvis holdene ikke kan afgøre lovligheden af et slag, en serv eller et kald (når der ikke er observatører til stede), skal de spille pointet om. Holdkammeraterne behøver ikke at være enige med hinanden for at det pågældende hold kan udstede en uenighed. Hvis tre spillere mener én ting, og den fjerde spiller stadig er uenig efter diskussionen, fortjener dette at få pointet spillet om.
9: Observatørens opgave
9.1. Aktive opfordringer
Når en observatør ser en af følgende overtrædelser finde sted, er han/hun forpligtet til at stoppe spillet og træffe de rette foranstaltninger:
Observatørens opgave er at lette roundnet-kampe ved at varetage tvister, sikre overholdelse af reglerne og fremme sportsånd. Selvom observatørerne er ansvarlige for at foretage en række aktive kald, forbliver ansvaret for fair play og sportsånd hos spillerne.
9.1.1. Fodfejl (se 4.6.4. – 4.6.5.)
9.1.2. Overtrædelse af servelinjen (4.6.2)
9.1.3. Ulovlige servekast
9.1.4. Overtrædelser af No Hit Zone
9.1.5. Ulovlig netkontakt
9.1.6. Ulovlig boldkontakt
9.1.7. Ukorrekt rotation, serverækkefølge eller overtrædelse af positionering (3.8.9 og 4.5.1)
9.1.8. Ukorrekt score
9.1.9. Overtrædelser af tidsplanen (tid mellem spil og point, timeouts)
9.1.10. Spillernes forseelser
9.1.11. Spillerne har lov til at foretage aktive udmeldinger, som de mener, at observatøren har overset. Hvis observatøren er uenig, mister de pointet. Denne bestemmelse er indført for at fremme livlige og sportslige kampe. Spillerne kan endda foretage aktive kald mod dem selv.
9.2. Passive kald
Passive kald er kald, der foretages af spillerne. Hvis spillerne ikke kan blive enige om et kald, kan de henvende sig til observatøren for at få en afgørelse. Når et kald går til observatøren, er observatørens beslutning endelig. Hvis observatøren ikke er i stand til at træffe en endelig afgørelse, spilles pointet om. BEMÆRK: Ved alle ikke-aktive afgørelser skal spillerne altid forsøge at løse sagen indbyrdes, før de går til observatøren. Observatøren bør aldrig komme med sit input til en passiv afgørelse, før spillerne beder om observatørens synspunkt.
9.3. Ikke-kald
Hvis holdene fortsætter spillet efter en mulig overtrædelse, kan de ikke bede observatøren om at træffe en afgørelse.
9.4. Én observatør
Når der anvendes én observatør, skal observatøren placere sig ved siden af serveren med frit udsyn til potentielle fodfejl eller indgrebsovertrædelser.
9.5. To observatører
Når der anvendes to observatører, skal de placere sig modsat hinanden. Observatøren, der er placeret på siden af serveren, er primært fokuseret på at holde øje med fodfejl eller ulovlige kastovertrædelser. Observatøren, der er placeret ved siden af modtageren, er primært fokuseret på at holde øje med pockets og højdeovertrædelser.
9.6. Tre observatører
Når der anvendes tre observatører, skal en af dem stille sig op ved siden af serveren. Denne observatørs primære opgave er at holde øje med fodfejl. Den anden stiller sig op ved siden af og bag modtageren. Denne observatørs primære opgave er at holde øje med pockets og højdeovertrædelser. Den tredje stiller sig op på serverens anden side for at få et klart overblik over overskridelser af 1,8 meters-grænsen og ulovlige kast.
9.7. Fire observatører
Når der anvendes fire observatører, skal den ene stille sig op på siden af serveren. Denne observatørs primære opgave er at holde øje med fodfejl. Den anden skal stille sig op på siden af og bag modtageren. Denne observatørs primære opgave er at holde øje med pockets og højdeovertrædelser. Den tredje stiller sig op på serverens anden side for at få et klart overblik over overskridelser af 1,8metersgrænsen og ulovlige kast. Den fjerde observatør stiller sig op på den anden side af modtageren.
9.8. Hovedobservatør
Når der anvendes flere observatører, skal en af observatørerne vælges til at være hovedobservatør, før kampen starter. Hovedobservatøren bør være den person med mest erfaring. Hovedobservatøren er med til at træffe de endelige beslutninger om kald og er ansvarlig for at håndhæve straffe for spillerfejl.
9.9. Udtalelser
9.9.1. Kendelser foretages ikke efter flertalsregel. Den observatør med det bedste perspektiv skal foretage afgørelsen. Når observatørerne bliver bedt om at træffe en afgørelse, skal de samles og afgøre, hvem der havde det bedste perspektiv. Den, der har det bedste perspektiv, skal træffe afgørelsen.
9.9.2. Når spillerne er uenige, skal observatørerne forberede sig på at træffe en afgørelse. De kan gøre dette hurtigt ved at kommunikere med håndsignaler uden at skulle samles i en klynge. Hvis der f.eks. sættes spørgsmålstegn ved et serveopslags lovlighed, bør observatøren bag modtageren (som sandsynligvis har det bedste perspektiv) bruge håndsignaler til at tjekke med den anden observatør. Hvis de andre observatører ikke er uenige, kan de derefter træffe afgørelsen uden at skulle samles. Hvis de andre observatører er uenige, skal de samles for at diskutere det.
9.9.3. Selv uden at vide, hvem der har det bedste perspektiv, kan observatørerne stadig lave håndsignaler svarende til et kald for at se, om de er enige, uden at det er nødvendigt at samles i en klynge. Hvis de alle er enige, skal hovedobservatøren foretage afgørelsen, når spillerne beder dem om en afgørelse.
9.9.4. Hvis observatørerne ikke er enige (efter at have kommunikeret med håndsignaler), skal de samle sig i grupper for at afgøre, hvem der havde det bedste perspektiv, og diskutere, hvad der skete. Den, der har det bedste perspektiv, skal træffe afgørelsen.
9.9.5. Hvis der er uenighed mellem observatører med et lige godt perspektiv, er chefobservatørens beslutning endelig.
9.9.6. Hvis et flertal af observatører er enige, men hovedobservatøren er uenig, og de alle har lige gode perspektiver, er det i sidste ende hovedobservatørens beslutning.
9.9.7. Hvis ingen af observatørerne har et godt perspektiv på det pågældende spil, kan de kræve, at pointet spilles om. (Bemærk: I et forsøg på at foretage afgørelser hurtigere skal observatørerne, hvis spillerne holder pause for at diskutere udfaldet/legaliteten af et spil, kommunikere og være klar til at foretage en afgørelse, når spillerne kommer til dem).
9.10. Observatørernes håndsignaler
Observatørerne kan bruge håndsignaler til at angive kald til både spillere og tilskuere.
9.11. Eksempler
9.11.1. Midt i et point løber to spillere fra modsatte hold ind i hinanden. Efter sammenstødet er hold A ikke i stand til at få bolden tilbage på nettet. Hold A kalder en hindring på hold B. Hold B mener ikke, at der er sket en hindring. Hold B beder om observatørens afgørelse. Hvis observatøren siger, at der er tale om en hindring, spilles pointet om. Hvis observatøren erklærer, at der ikke er sket en hindring, tildeles hold B pointet.
9.11.2. En førsteserv flyver gennem hånden på en spiller på hold A. Hold A kalder serven for høj. Hold B mener ikke, at serven var for høj. Hold B beder om observatørens afgørelse. Hvis observatøren kalder serven for højt, har hold B en fejl og får et andet serveforsøg. Hvis observatøren kalder servet lovligt, tildeles hold B pointet.
9.11.3. Hold A mener, at Hold B måske har ramt kanten på et skud. De spiller pointet ud, og hold A ender med at tabe pointet. Hold A siger, at de bør spille pointet om på grund af det mulige skud på kanten. Hold B mener, at de ramte kanten. Hold A beder om observatørens afgørelse. Observatøren siger, at han ikke kan træffe en afgørelse, fordi overtrædelsen fandt sted midt på pointet. Hold B tildeles pointet.